torsdag den 27. september 2012

Back from Uruguay and leaving for Iguazú falls

I hereby bring you a quick and dirty update in English.

Came back from Uruguay Monday morning - great trip, passed by fast and without enough sleep from Friday to Saturday because we had booked the ferry for 7 in the morning and couldn't help ourselves but party on Friday night of course.
After two days of working, still missing one last day before being completely done with volunteering, I am now headed off to see the Iguazú waterfalls in Northern Argentina/Brazil. There will be more about both trips sometime next week, just wanted to let you know that I am well in Argentina and time is flying! Can't believe I am already leaving for the US in 8 days!
So, here's a picture of what I'll be looking at starting tomorrow morning (afternoon danish time). 18 hour bus ride - here I come!

BESOS xxx


fredag den 21. september 2012

Fashiontendenser i Argentina - what's not to like?

Efter jeg er kommet mig over min 3 dages sygdom i sidste uge, kan jeg nu løfte sløret for det tidligere omtalte modefænomen i Buenos Aires. I starten var jeg i dyb chok over 70'ernes indtog i byen, men må nok efterhånden krybe til korset og sige, at de måske lidt har fat i noget med farverne på plateauskoene. Det vil sige, at tjo, der findes da nogle velklædte 70'er typer i Buenos Aires - som jeg selvfølgelig ikke har taget billeder af - rædslerne er meget sjovere. Det er okay, at more sig på andres bekostning engang imellem. Det er en del af livet. Så værsgo' - nyd det lille udvælg af billeder ligeså meget som jeg har nydt the real deal!


Scrunchies, need I say more? Personligt spørger jeg mig selv,
hvorfor udvalget er så stort og farverigt.


Dette billede tog jeg mest for at give et indtryk af det generelle farveudvalg,
man finder overalt i tøj-, sko og accesorriesbutikker.
Her ses et godt basiseksempel på et outfit til en tur i byen en fredag eller lørdag aften.
Frygteligt, men sandt.
Her er beviset endda på ovenstående påstand. Tania ser jo sød ud, som altid,
men som du nok allerede har bemærket nederst til venstre er kvinden
iført guld-trompetbukser i nervøst velour. Jeg var så chokeret, at jeg var nødt til
at have et billede af det. Gør det mig til et dårligt menneske?
Billedet er i øvrigt taget på en bar i San Telmo lige i starten af mit ophold.
Vi var en mindre gruppe, der drog afsted for at høre indisk musik i Buenos Aires.
Det var en meget interessant oplevelse, udover nervøst velour guld-trompetbukser.
Man må ikke grine af andre uden samtidig at grine lidt af sig selv,
så her har vi prikken over i'et: Guld-heldragten feat. trompet.
Det er med stor ærefrygt, at jeg iklædte mig dette vidunder! Jeg følte mig dog
en anelse som Austin Powers i Goldmember til dem, som er bekendt med den film.
Solid gold!
Og så vil jeg gerne understrege: De sko, der matcher trompetbukserne, er jeg helt vild med. Og der er sådan et par, jeg har forelsket mig i og er nødt til at eje, hvis de når at komme hjem i min størrelse inden jeg smutter om bare to uger :(

Rigtig læder, plateau og alle regnbuens farver er en fantastisk kombination! Thank you Argentina!

2 uger tilbage....tiden flyver!
På falderebet synes jeg også, at jeg vil fortælle om mine planer for denne weekend og den kommende weekend, da de står i rejsens tegn og jeg glæder mig meget!
Lørdag morgen klokken alt for tidligt drager Tania, et par tyske drenge og jeg afsted til Uruguay for at tage den klassiske tur til Montevideo efterfulgt af en bustur til Colonia og så hjem igen med færgen mandag. Jeg er nødt til at få det meste ud af mine sidste dage!
Weekenden efter går turen nordpå til Iguazú-vandfaldene, som skulle være absolut helt fantastiske. Jeg tager afsted sammen med en anden dansk frivillig fra Voluntario Global, som er den organisation, jeg arbejder for. Jeg fortæller helt sikkert mere om de to rejser, når jeg er tilbage igen fra Iguazú, så hold øje med næste update om halvanden uges tid.

KNUS






fredag den 14. september 2012

La Cumbia - yndlingsmusikgenren over dem alle!

Hvis I hører nogen af sangene færdige uden at grine, uden at gå fra forstanden, eller noget andet for den sags skyld - så er I nok ligeså syge, som jeg pt er i Buenos Aires. Jeg har de seneste par dage været nødt til at aflyse mit frivillige arbejde, fordi jeg har været svimmel, ondt i hovedet, semi-feber og enormt snottet. Hot or not?
Jeg er i det hele taget ret ynkelig at være i nærheden af i de her dage og ville lidt ønske, at jeg var hjemme, hvor nogen kunne tage sig af mig istedet for at være syg på et hostel, hvor folk konstant kommer og går. Snøft.

DERFOR har jeg besluttet, at I skal have muligheden for at sympati-lide med mig. Faktisk handler det her ikke om et lille virus, der kommer og forsvinder, nææææh nej, i Argentina kan de godt lide Cumbia. Og de er ikke bange af sig. Hvad ville denne verden dog være uden La Cumbia?!

Lyt og døm selv - I'm pretty sure you are gonna lååååve it:

50 Cent med Cumbia

Elvis Crespo er altid et hit i Sydamerika

Og så er der denne herlige video


Og så for at vi ikke bliver kvalt i alle Cumbiaens skønne rytmer, så er der lige denne her sang fra 2005, som alle kan rappe med på uden problemer hernede, eller sådan virker det i hvert fald, når man er ude og male byen rød og ikke helt forstår, hvad der foregår omkring en. Calle 13 is the name, reggaeton is the game..

Masser af andre vidundere af sange på spansk findes også, det er en utrolig verden. Jeg vil gerne bidrage med den værste ørehænger af dem alle her til sidst. Og hvis I nåede så langt som til at lytte til alle sangene fuldt ud, så har I fortjent min dybeste respekt og derudover vil jeg holde op med at ynke over min egen sygdommelige tilstand.

Nyd "hajen" overraskende nok fra en gruppe fra New York og ja, sangen er fra tilbage engang i 90'erne, dengang Danmark styrede med Aqua og Tamagotchi-folkene og den slags.

ENJOY!

tirsdag den 11. september 2012

Trafikuheld per dag......

.......hvis en helt almindelig pige går ned af gaden.

Så er tiden langt om længe kommet til, at jeg skriver noget om de argentinske mænd. Ja, I er nok mange der har ventet på denne update!

Lige da jeg var ankommet til Buenos Aires var jeg faktisk ret overrasket over, at det lader til den gennemsnitlige højde for den argentinske mand er højere end hvad den må være for en gennemsnitlig dansk kvinde. Det lyder måske ikke af så meget, men jeg synes nu engang det hiver dem en hel del op, eftersom jeg regnede med, at de ville være ligeså lave som mændene i Spanien. Og de er altså lavere end, hvad der burde være juridisk ansvarligt. Omend det er dejligt, at de argentinske herrer er nogenlunde nydelige at kigge på, så ak og ve...
Landet lider af en seriøs brist hos det modsatte køn. Efter at have tænkt lidt over det, er jeg nået til den konklusion, at det må være noget, der tillæres på køreskolen. Det lader til, at hvis man sidder i en bil eller på en motorcykel, så er det ens pligt som argentiner at fløjte efter enhver kvinde, at lave ubehagelige lyde med læberne, at sige til kvinden en milliard gange, hvor smuk hun er, og så videre. Det er da ikke uhørt, at mænd der står på gaden gør det samme, men jeg har især lagt mærke til folket i trafikken. Helt uovertruffen ubehagelig er den lyd de laver med læberne, som får hårene til at rejse sig - for det er virkelig en klam lyd. Det er ulig noget jeg nogensinde har oplevet før, og nej, det er altså ikke fordi at jeg selv og de piger jeg går sammen med, er så helt og aldeles drop-dead smukke, at vi får mændene hernede til at gå ud af sit gode skind.
Et hurtigt eksempel her: Så sent som her til aften, da jeg gik hjem fra mit busstoppested fik jeg fire tilråb/ubehagelig lyd fra trafikanter. Det er max 300 meter. Hvor svært kan det være altså?! Og det er når man har helt almindeligt tøj på, don't even get me started on what happens when you dress up to go out......


 Resultatet af alt dette er, at jeg er oprigtigt bekymret for antallet af trafikuheld, der må finde sted i Argentina udelukkende fordi de fleste mænd hernede ser det som deres pligt at dæmpe farten, rulle vinduet ned, råbe noget eller lave lyden og følge kvinden med hovedet, mens bilen stadig kører på trods af det betyder, at han ikke har øjnene på vejen foran ham, men derimod på pigen, der går på fortovet, som for længst er passeret. Statistikken kan umuligt se særlig god ud og det skulle ikke undre mig om billedet foroven er taget i Argentina!

La fiesta de la luna llena
Når det så er sagt, så har jeg haft nogle spændende musikoplevelser det seneste stykke tid. Forrig weekend var vi nogle stykker, der var til "La fiesta de la luna llena". Det beskrives nok bedst, som en kulturel og festlig begivenhed, som opstår ved hver fuldmåne, uuu-uuuuh, ja, det lyder farligt og uhyggeligt, men det er det slet ikke. Det går meget simpelt ud på at tage et instrument under armen (gerne en tromme, dem er de vilde med) og så begive sig afsted mod planetariet i midten af en park. Her vil der i nattens mulm og mørke så opstå sød musik, mens det godluftige folk får drukket lidt øl, (at dømme efter lugten) røget noget hash, tændt nogle fakler og kastet rundt med dem, og selvfølgelig give den gas med instrumenterne. Jeg var ret begejstret for den idé - jeg savner mine botellones fra Madrid og det her virkede altså som noget meget lig - bare lidt federe egentlig. I kan lige kigge med på lidt billeder her:
El planetario
Gut, der er glad for ild
Flere folk, der ikke har lært, at man ikke må lege med tændstikker

La orquesta filarmónica de Buenos Aires
I torsdags var jeg til klassisk koncert i det kendte koncerthus 'Teatro Colón', som ligger et kvarters gang fra mit hostel. Symfoniorkestret fra Buenos Aires havde i dagens anledning (hvis der var en) fået besøg fra Amerika af violinisten Sarah Chang - jeg mener selvfølgelig fra USA, de er ikke så vilde med, når man siger Amerika med henvisning til De forenede stater. Det er no-go. Men koncerten var fin - jeg følte mig meeeeget kultiveret :D

La orquesta filarmónica de Buenos Aires en Teatro Colón
La Bomba de Tiempo
Sidst men ikke mindst skal aftenens musiske begivenhed nævnes. Det var fantastisk!! Som sagt er de ret glade for at slå på koskind hernede, men altså - det her er det bedste jeg har oplevet. Stemningen var god, øllene var på en liter, det var mandag (=forventninger var relativt lave), det var trommer feat. diverse instrumenter og 'Tidens Bombe' havde styr på deres slagtøj! Det er helt sikkert noget, der skal prøves, hvis man er i Buenos Aires. Lucas, Tania og jeg mødtes derhenne. Lucas tager i øvrigt hjem på torsdag, hvilket bliver lidt hårdt for vores lille gruppe. Han er en herlig og skør mand - he shall be missed greatly!


Der findes sikkert allerede at hav af videoer på youtube fra La Bomba de Tiempo, men her kan I altså se mit eget take.

Alt i alt: jeg har det godt, nogen ville fristes til at sige lidt for godt. Jeg tror i hvert fald det bliver hårdt at forlade Buenos Aires om mindre end en måned. Gud ske tak og lov, at New York er næste destination!

Over and out!

PS. Husk lige at jeg stadig skylder en update om hotte fashion trends hernede. Jeg er så småt ved at have indsamlet nok bevismateriale! GLÆD JER!






tirsdag den 4. september 2012

Querida Buenos Aires - an update in English




I hereby bring my non-Danish speaking friends a quick update in English (Stéphanie, los esfuerzos que hago por tí). If you wish to read it in Danish - change the language on your right side - and you will be able to enjoy a truly entertaining post this time around. Some expressions can simply not be learned nor understood using technology - but that doesn't mean you shouldn't have a go at it! Haha.

Alright, the update. As you most likely know I have now been in the lovely city of Buenos Aires for one month already. Only one month remaining and I feel quite stressed with the things I wish to do and places to go to, but haven't, because I've been thinking that two months would be plenty of time to get to know a city, right? Parisian friend, I know you are laughing right now!
Everything is going well at the community center where I work, last week we held a meeting to get more focused about the functionality and general wishes for the webpage/blog I am helping them create, and this week we will be taking photos to post online and hopefully collect small presentations of the guests who come to the radio show on a regular basis. Furthermore, I am slowly starting to think about how best to hand over the project, since it is important if they are to benefit  in the future from my work at the radio station. Some things just take longer with the language barrier.
The show is by the way broadcasted each Monday-Friday at 5pm-7pm (GMT -3) at www.fmriachuelo.com.ar. Listen to it if you understand Spanish - I might even talk on the show which I already did once, but will be doing again at least one more time before I leave.

What else am I doing here?
I am now quite busy with writing up my résumé and finding possible internships around the world. Most of the ones I find interesting seem to have deadlines in mid-September which means that as for now I have little time to spare to go out and enjoy the sun and the spring and the happiness I see in the streets after the weather finally changed to something warmer and less rainy. I guess I should have realized earlier on that deadlines would be around now - but that's always how it is with new experiences, you never know what's coming. Which is exactly why we should try to do something new each day! So I am currently looking to go to Spain, Latinamerica, North America or Australia. Should you be in possesion of valuable insight, have heard of a great internship somewhere, know someone or something that might come in handy - I'd be delighted to receive help.
Moreover, my lectures started back at home this week. Deciding to study at a distance will hopefully turn into the best decision ever made - or I'll die trying. I'm sure my teachers will understand.
As you see. Life can be just as serious in Buenos Aires as in Copenhagen. I am still in the process of realizing that fact, but as already written, the pressure is on! Will be a busy couple of weeks.

Un beso a todos <3



mandag den 3. september 2012

La Comida Argentina - argentinsk mad

Halløjsa! Så er det her endelig!! Argentinsk mad set med danske øjne. NYD DET!

Det argentinske køkken kan rent faktisk beskrives med relativt få ord.
I Argentina spiser man empanadas, som er små brødgodbider med diverse fyld. Derudover spiser de meget pizza, og bagefter snupper de nok lidt flere empanadas og nå ja, så ved jeg ikke om jeg fik nævnt, at der er meget pizza med rigtig meget ost og så er der de der empanadas og ja, pizza er de rigtig glade for. Det er nok sådan cirka det.

Jeg har gennem den seneste tid indsamlet fotografiske beviser på, hvad man typisk kan få serveret på restauranter. Så I kan her få lov at nyde frugten af mit hårde arbejde.

Klassisk argentinsk tærte. Jamón y queso.
Klassisk argentinsk pizza. Masser dej, masser ost og næsten
intet andet.
De er  faktisk så vilde med pizza, at selv
chips kommer med pizza-smag. og nej.
De smagte ikke fantastisk - eller af pizza.

Klassisk argentinsk hamburger fra en "pølsevogn"/choripan-vogn på
gaden i nærheden af Buenos Aires' udgave af Amager Fælled.
= park, der ikke lader til at være blevet vedligeholdt i årevis
Lucas lavede empanadas med æbler til sin
fødselsdag. Det var slet ikke nogen dum
idé. Og så fik han lov at vælge tre instrumenter.
Danmark vandt legende let konkurrencen om, hvem
der havde den fedeste fødselsdagssang. :D
Et lille udsnit af kogebøger. Specielt tomat fyldt med muza
aka mozzarella ost virker meget argentinsk!


La parrilla. En lille grill, der bliver båret til dit bord.
Du får typisk et mindre udvalg af bøf, blodpølse og andet godt
- bare det er kød!

Hvad får man så serveret som tilbehør til alt det kød og ost?
Du får selvfølgelig pomfritter i spandevis. De er frygtelig glade for "papas fritas" hernede.
Jeg savner remoulade. Det er ikke det samme uden.

Filmaften hjemme hos Tania. Vi troede chokoladekage
og popcorn var en god filmsnack, men Tanias roommate
syntes også vi skulle have hjemmelavet pizza.
Det var fantastisk.
Hjemmelavet pizza vinder altid over pizzeria'et!



Det her er the mothership og hvad argentina gør bedst. En ordentlig bøf med en krydret olie-dressing kaldet  chimichurri. -og selvfølgelig Papas Fritas!
Dette foregik i lørdags og var et helt sublimt aftensmåltid. Godt, jeg var ude at løbe inden restaurantsbesøget!
Argentina har selvfølgelig også desserter i spandevis. Her
ser vi et mindre udvalg af deres wienerbrød. Det bliver kaldt 'facturas'
- og ja, det er lidt mærkeligt at kalde dem fakturaer. Men det er
sikkert. fordi du får lov til at betale i kilo, hvis du spiser dem hver dag.

Chokoladebutikken, der nok havde været bedst aldrig at opdage.
Dadler fyldt med dulce de leche og overtrukket med mørk
chokolade! Prøv det!

Alfajores. En synder uden lige. Som om pizza og chokolade ikke gør det
svært nok at holde sig tynd hernede, så har de også lavet en godbid af en kage
- som regel fyldt med dulce de leche, men i virkeligheden kommer de i maaaaaaange
smagsvarianter og du kan få dem overalt. Not good.