fredag den 21. september 2012

Fashiontendenser i Argentina - what's not to like?

Efter jeg er kommet mig over min 3 dages sygdom i sidste uge, kan jeg nu løfte sløret for det tidligere omtalte modefænomen i Buenos Aires. I starten var jeg i dyb chok over 70'ernes indtog i byen, men må nok efterhånden krybe til korset og sige, at de måske lidt har fat i noget med farverne på plateauskoene. Det vil sige, at tjo, der findes da nogle velklædte 70'er typer i Buenos Aires - som jeg selvfølgelig ikke har taget billeder af - rædslerne er meget sjovere. Det er okay, at more sig på andres bekostning engang imellem. Det er en del af livet. Så værsgo' - nyd det lille udvælg af billeder ligeså meget som jeg har nydt the real deal!


Scrunchies, need I say more? Personligt spørger jeg mig selv,
hvorfor udvalget er så stort og farverigt.


Dette billede tog jeg mest for at give et indtryk af det generelle farveudvalg,
man finder overalt i tøj-, sko og accesorriesbutikker.
Her ses et godt basiseksempel på et outfit til en tur i byen en fredag eller lørdag aften.
Frygteligt, men sandt.
Her er beviset endda på ovenstående påstand. Tania ser jo sød ud, som altid,
men som du nok allerede har bemærket nederst til venstre er kvinden
iført guld-trompetbukser i nervøst velour. Jeg var så chokeret, at jeg var nødt til
at have et billede af det. Gør det mig til et dårligt menneske?
Billedet er i øvrigt taget på en bar i San Telmo lige i starten af mit ophold.
Vi var en mindre gruppe, der drog afsted for at høre indisk musik i Buenos Aires.
Det var en meget interessant oplevelse, udover nervøst velour guld-trompetbukser.
Man må ikke grine af andre uden samtidig at grine lidt af sig selv,
så her har vi prikken over i'et: Guld-heldragten feat. trompet.
Det er med stor ærefrygt, at jeg iklædte mig dette vidunder! Jeg følte mig dog
en anelse som Austin Powers i Goldmember til dem, som er bekendt med den film.
Solid gold!
Og så vil jeg gerne understrege: De sko, der matcher trompetbukserne, er jeg helt vild med. Og der er sådan et par, jeg har forelsket mig i og er nødt til at eje, hvis de når at komme hjem i min størrelse inden jeg smutter om bare to uger :(

Rigtig læder, plateau og alle regnbuens farver er en fantastisk kombination! Thank you Argentina!

2 uger tilbage....tiden flyver!
På falderebet synes jeg også, at jeg vil fortælle om mine planer for denne weekend og den kommende weekend, da de står i rejsens tegn og jeg glæder mig meget!
Lørdag morgen klokken alt for tidligt drager Tania, et par tyske drenge og jeg afsted til Uruguay for at tage den klassiske tur til Montevideo efterfulgt af en bustur til Colonia og så hjem igen med færgen mandag. Jeg er nødt til at få det meste ud af mine sidste dage!
Weekenden efter går turen nordpå til Iguazú-vandfaldene, som skulle være absolut helt fantastiske. Jeg tager afsted sammen med en anden dansk frivillig fra Voluntario Global, som er den organisation, jeg arbejder for. Jeg fortæller helt sikkert mere om de to rejser, når jeg er tilbage igen fra Iguazú, så hold øje med næste update om halvanden uges tid.

KNUS






Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smid en hilsen