Viser opslag med etiketten argentinsk mad. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten argentinsk mad. Vis alle opslag

søndag den 7. oktober 2012

Du ved, du har været i Buenos Aires/Argentina, når....

... ordene "che", "boludo" og "viste" befinder sig i næsten alle sætninger og du føler dig fristet til at gøre brug af ordene selv.

... der er en "mate"-indstilling på din elkedel til at varme vandet til den præcis rigtige temperatur er opnået til frembringelse af vidunderdrikken, der mest af alt er en ekstremt stærkt-brygget te. Det er vel lidt sydamerikanernes kaffeerstatning, for der er satme krudt i urterne!

... du har danset tango med en af dine europæiske venner på La Catedral

... tykkelsen på laget af ost på en pizza er ligeså tyk, som din egen finger, og du nyder det!

... det virker som en helt naturlig del af livet at spise choripan til frokost. Choripan er en grillpølse lagt på brød og så kan du selv tilføje chimichurri, som hovedsageligt består af hvidløg, oregano, olivenolie, vineddike og selvfølgelig persille.

... du får dine byttepenge i karameller, fordi de ikke lige har nogle småmønter i kassen

... der står "Speed" på menukortet i alle barer, du kommer rundt til


Jeg har nu sagt farvel til Buenos Aires efter en fantastisk sidste aften med mine gode venner dernede. I vil blive savnet meget!
Jeg er draget videre nordpå mod andre himmelstrøg. Jeg ankom i går morges til Newark airport og befinder mig pt i NEW YORK CITY! Det er det vildeste. En anden ting, der er meget vildt er, at jeg i går fandt ud af, at en veninde fra England også er her. Vi mødte hinanden, da jeg var på udveksling i Madrid. Ingen af os vidste, at den anden var her, tak til facebook for at sikre, at vi ikke tager herfra uden at have set hinanden. Status efter en enkelt dag i The Big Apple er altså, at utrolige ting sker her! Jeg har besluttet, at jeg er nødt til at bo her på et tidspunkt i mit liv. Bare lige en lille smule.

Der kommer flere updates engang i næste uge, når jeg flyver videre til Oregon for at besøge en amerikansk ven, Drew. Og så må vi se, hvad der skal ske derfra. Men men men, USA i 2 måneder - I'm ready for ya!

Knus

mandag den 3. september 2012

La Comida Argentina - argentinsk mad

Halløjsa! Så er det her endelig!! Argentinsk mad set med danske øjne. NYD DET!

Det argentinske køkken kan rent faktisk beskrives med relativt få ord.
I Argentina spiser man empanadas, som er små brødgodbider med diverse fyld. Derudover spiser de meget pizza, og bagefter snupper de nok lidt flere empanadas og nå ja, så ved jeg ikke om jeg fik nævnt, at der er meget pizza med rigtig meget ost og så er der de der empanadas og ja, pizza er de rigtig glade for. Det er nok sådan cirka det.

Jeg har gennem den seneste tid indsamlet fotografiske beviser på, hvad man typisk kan få serveret på restauranter. Så I kan her få lov at nyde frugten af mit hårde arbejde.

Klassisk argentinsk tærte. Jamón y queso.
Klassisk argentinsk pizza. Masser dej, masser ost og næsten
intet andet.
De er  faktisk så vilde med pizza, at selv
chips kommer med pizza-smag. og nej.
De smagte ikke fantastisk - eller af pizza.

Klassisk argentinsk hamburger fra en "pølsevogn"/choripan-vogn på
gaden i nærheden af Buenos Aires' udgave af Amager Fælled.
= park, der ikke lader til at være blevet vedligeholdt i årevis
Lucas lavede empanadas med æbler til sin
fødselsdag. Det var slet ikke nogen dum
idé. Og så fik han lov at vælge tre instrumenter.
Danmark vandt legende let konkurrencen om, hvem
der havde den fedeste fødselsdagssang. :D
Et lille udsnit af kogebøger. Specielt tomat fyldt med muza
aka mozzarella ost virker meget argentinsk!


La parrilla. En lille grill, der bliver båret til dit bord.
Du får typisk et mindre udvalg af bøf, blodpølse og andet godt
- bare det er kød!

Hvad får man så serveret som tilbehør til alt det kød og ost?
Du får selvfølgelig pomfritter i spandevis. De er frygtelig glade for "papas fritas" hernede.
Jeg savner remoulade. Det er ikke det samme uden.

Filmaften hjemme hos Tania. Vi troede chokoladekage
og popcorn var en god filmsnack, men Tanias roommate
syntes også vi skulle have hjemmelavet pizza.
Det var fantastisk.
Hjemmelavet pizza vinder altid over pizzeria'et!



Det her er the mothership og hvad argentina gør bedst. En ordentlig bøf med en krydret olie-dressing kaldet  chimichurri. -og selvfølgelig Papas Fritas!
Dette foregik i lørdags og var et helt sublimt aftensmåltid. Godt, jeg var ude at løbe inden restaurantsbesøget!
Argentina har selvfølgelig også desserter i spandevis. Her
ser vi et mindre udvalg af deres wienerbrød. Det bliver kaldt 'facturas'
- og ja, det er lidt mærkeligt at kalde dem fakturaer. Men det er
sikkert. fordi du får lov til at betale i kilo, hvis du spiser dem hver dag.

Chokoladebutikken, der nok havde været bedst aldrig at opdage.
Dadler fyldt med dulce de leche og overtrukket med mørk
chokolade! Prøv det!

Alfajores. En synder uden lige. Som om pizza og chokolade ikke gør det
svært nok at holde sig tynd hernede, så har de også lavet en godbid af en kage
- som regel fyldt med dulce de leche, men i virkeligheden kommer de i maaaaaaange
smagsvarianter og du kan få dem overalt. Not good.