Viser opslag med etiketten musik. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten musik. Vis alle opslag

fredag den 14. september 2012

La Cumbia - yndlingsmusikgenren over dem alle!

Hvis I hører nogen af sangene færdige uden at grine, uden at gå fra forstanden, eller noget andet for den sags skyld - så er I nok ligeså syge, som jeg pt er i Buenos Aires. Jeg har de seneste par dage været nødt til at aflyse mit frivillige arbejde, fordi jeg har været svimmel, ondt i hovedet, semi-feber og enormt snottet. Hot or not?
Jeg er i det hele taget ret ynkelig at være i nærheden af i de her dage og ville lidt ønske, at jeg var hjemme, hvor nogen kunne tage sig af mig istedet for at være syg på et hostel, hvor folk konstant kommer og går. Snøft.

DERFOR har jeg besluttet, at I skal have muligheden for at sympati-lide med mig. Faktisk handler det her ikke om et lille virus, der kommer og forsvinder, nææææh nej, i Argentina kan de godt lide Cumbia. Og de er ikke bange af sig. Hvad ville denne verden dog være uden La Cumbia?!

Lyt og døm selv - I'm pretty sure you are gonna lååååve it:

50 Cent med Cumbia

Elvis Crespo er altid et hit i Sydamerika

Og så er der denne herlige video


Og så for at vi ikke bliver kvalt i alle Cumbiaens skønne rytmer, så er der lige denne her sang fra 2005, som alle kan rappe med på uden problemer hernede, eller sådan virker det i hvert fald, når man er ude og male byen rød og ikke helt forstår, hvad der foregår omkring en. Calle 13 is the name, reggaeton is the game..

Masser af andre vidundere af sange på spansk findes også, det er en utrolig verden. Jeg vil gerne bidrage med den værste ørehænger af dem alle her til sidst. Og hvis I nåede så langt som til at lytte til alle sangene fuldt ud, så har I fortjent min dybeste respekt og derudover vil jeg holde op med at ynke over min egen sygdommelige tilstand.

Nyd "hajen" overraskende nok fra en gruppe fra New York og ja, sangen er fra tilbage engang i 90'erne, dengang Danmark styrede med Aqua og Tamagotchi-folkene og den slags.

ENJOY!

tirsdag den 11. september 2012

Trafikuheld per dag......

.......hvis en helt almindelig pige går ned af gaden.

Så er tiden langt om længe kommet til, at jeg skriver noget om de argentinske mænd. Ja, I er nok mange der har ventet på denne update!

Lige da jeg var ankommet til Buenos Aires var jeg faktisk ret overrasket over, at det lader til den gennemsnitlige højde for den argentinske mand er højere end hvad den må være for en gennemsnitlig dansk kvinde. Det lyder måske ikke af så meget, men jeg synes nu engang det hiver dem en hel del op, eftersom jeg regnede med, at de ville være ligeså lave som mændene i Spanien. Og de er altså lavere end, hvad der burde være juridisk ansvarligt. Omend det er dejligt, at de argentinske herrer er nogenlunde nydelige at kigge på, så ak og ve...
Landet lider af en seriøs brist hos det modsatte køn. Efter at have tænkt lidt over det, er jeg nået til den konklusion, at det må være noget, der tillæres på køreskolen. Det lader til, at hvis man sidder i en bil eller på en motorcykel, så er det ens pligt som argentiner at fløjte efter enhver kvinde, at lave ubehagelige lyde med læberne, at sige til kvinden en milliard gange, hvor smuk hun er, og så videre. Det er da ikke uhørt, at mænd der står på gaden gør det samme, men jeg har især lagt mærke til folket i trafikken. Helt uovertruffen ubehagelig er den lyd de laver med læberne, som får hårene til at rejse sig - for det er virkelig en klam lyd. Det er ulig noget jeg nogensinde har oplevet før, og nej, det er altså ikke fordi at jeg selv og de piger jeg går sammen med, er så helt og aldeles drop-dead smukke, at vi får mændene hernede til at gå ud af sit gode skind.
Et hurtigt eksempel her: Så sent som her til aften, da jeg gik hjem fra mit busstoppested fik jeg fire tilråb/ubehagelig lyd fra trafikanter. Det er max 300 meter. Hvor svært kan det være altså?! Og det er når man har helt almindeligt tøj på, don't even get me started on what happens when you dress up to go out......


 Resultatet af alt dette er, at jeg er oprigtigt bekymret for antallet af trafikuheld, der må finde sted i Argentina udelukkende fordi de fleste mænd hernede ser det som deres pligt at dæmpe farten, rulle vinduet ned, råbe noget eller lave lyden og følge kvinden med hovedet, mens bilen stadig kører på trods af det betyder, at han ikke har øjnene på vejen foran ham, men derimod på pigen, der går på fortovet, som for længst er passeret. Statistikken kan umuligt se særlig god ud og det skulle ikke undre mig om billedet foroven er taget i Argentina!

La fiesta de la luna llena
Når det så er sagt, så har jeg haft nogle spændende musikoplevelser det seneste stykke tid. Forrig weekend var vi nogle stykker, der var til "La fiesta de la luna llena". Det beskrives nok bedst, som en kulturel og festlig begivenhed, som opstår ved hver fuldmåne, uuu-uuuuh, ja, det lyder farligt og uhyggeligt, men det er det slet ikke. Det går meget simpelt ud på at tage et instrument under armen (gerne en tromme, dem er de vilde med) og så begive sig afsted mod planetariet i midten af en park. Her vil der i nattens mulm og mørke så opstå sød musik, mens det godluftige folk får drukket lidt øl, (at dømme efter lugten) røget noget hash, tændt nogle fakler og kastet rundt med dem, og selvfølgelig give den gas med instrumenterne. Jeg var ret begejstret for den idé - jeg savner mine botellones fra Madrid og det her virkede altså som noget meget lig - bare lidt federe egentlig. I kan lige kigge med på lidt billeder her:
El planetario
Gut, der er glad for ild
Flere folk, der ikke har lært, at man ikke må lege med tændstikker

La orquesta filarmónica de Buenos Aires
I torsdags var jeg til klassisk koncert i det kendte koncerthus 'Teatro Colón', som ligger et kvarters gang fra mit hostel. Symfoniorkestret fra Buenos Aires havde i dagens anledning (hvis der var en) fået besøg fra Amerika af violinisten Sarah Chang - jeg mener selvfølgelig fra USA, de er ikke så vilde med, når man siger Amerika med henvisning til De forenede stater. Det er no-go. Men koncerten var fin - jeg følte mig meeeeget kultiveret :D

La orquesta filarmónica de Buenos Aires en Teatro Colón
La Bomba de Tiempo
Sidst men ikke mindst skal aftenens musiske begivenhed nævnes. Det var fantastisk!! Som sagt er de ret glade for at slå på koskind hernede, men altså - det her er det bedste jeg har oplevet. Stemningen var god, øllene var på en liter, det var mandag (=forventninger var relativt lave), det var trommer feat. diverse instrumenter og 'Tidens Bombe' havde styr på deres slagtøj! Det er helt sikkert noget, der skal prøves, hvis man er i Buenos Aires. Lucas, Tania og jeg mødtes derhenne. Lucas tager i øvrigt hjem på torsdag, hvilket bliver lidt hårdt for vores lille gruppe. Han er en herlig og skør mand - he shall be missed greatly!


Der findes sikkert allerede at hav af videoer på youtube fra La Bomba de Tiempo, men her kan I altså se mit eget take.

Alt i alt: jeg har det godt, nogen ville fristes til at sige lidt for godt. Jeg tror i hvert fald det bliver hårdt at forlade Buenos Aires om mindre end en måned. Gud ske tak og lov, at New York er næste destination!

Over and out!

PS. Husk lige at jeg stadig skylder en update om hotte fashion trends hernede. Jeg er så småt ved at have indsamlet nok bevismateriale! GLÆD JER!