fredag den 24. august 2012

Mendoza

Hej alle!


Så er det allerede weekend igen og jeg har ikke engang haft tid til at fortælle om den forgangne weekend i Mendoza. For dem, der ikke ved, hvor Mendoza ligger, så er her et lille link, så I kan orientere jer via google maps: Mendoza. Byen ligger ret tæt på Andesbjergene, hvilket udover vinproduktionen i området helt sikkert er en af de største grunde til vi tog afsted. Europæisk som jeg er, havde jeg helt glemt, at det er vinter hernede og selvfølgelig sæson for at stå på ski, så nu tænker jeg nærmest ikke på andet. Skiferie i Andesbjergene havde ellers ikke været dårligt, men det var/er der vist hverken tid eller penge til i denne omgang. Øv :)


Fra venstre mod højre: Japanske Koji, Schweiziske Rahel,
Hollandske Lucas, Dansk/Mexicanske Tania og mig selv :)
I fredags efter Tania havde fået fri fra ambassaden tog vi fem glade folk afsted til Mendoza i en bil, vi lejede for weekenden.  Bussen var relativt dyr, så roadtrip i en lille bil pakket med drenge og piger virkede som en supersmart idé. Og selvfølgelig var det en god idé!! Bilturen derop var godt nok langtrukken og kedelig og mørk, men vi kom igennem efter at have kørt 15 timer i regn fra Buenos Aires og bælravende mørke for resten. Det var vist ikke lige den bedste idé at køre hele natten, for da vi kom frem, var vi selvfølgelig nødt til at sove og stod først op hen ad eftermiddagen. Det betød, at vi lørdag eftermiddag ikke havde tid til at tage ud til "bodega'erne", en del af en vingård, hvor de bl.a. har smagsprøver, sælger vin og andre specialiteter. Søndag var der lukket, så vi fik desværre slet ikke bodegaerne med. Men pyt, turen var spontan og superhyggelig uanset. Lørdag gik vi derfor ned i byen og fik vist alle shoppet lidt forskellige ting fra Mendoza by - som i øvrigt er rigtig fin. Der er små hyggelige huse og jeg synes, man føler sig lidt mere tryg der end her i Buenos Aires. Ikke at Bueos Aires er usikkert, men der er da områder, som er lidt skumle, mår mørket falder på. Jeg konkluderede, at forskellen på byerne nok er mængde af penge den enkelte beboer har.
Vandresevoir ved landsbyen Potrerillos
Søndag brugte vi så på at køre op i bjergene, så langt vi kunne komme uden snekæder. Solen skinnede og der var virkelig flot deroppe. Har lige et lille billede her, så I også kan nyde lidt af Andesbjergene. Det er så sejt, at jeg har kigget på dem! Og også lidt skørt, nu hvor man har læst relativt meget om dem, men de altid har været lidt for langt udenfor rækkevidde fra Europa. Om aftenen gik vi ud og fandt en bøf og drak noget vin, sådan som Argentina er kendt for. Nu kan det krydses af listen, selvom jeg tvivler på, at det er sidste gang, jeg gør det, mens jeg er hernede. Har samlet alle de bedste anbefalinger til restauranter ind, jeg har kunne få fingre på.

We made it!
Alt i alt havde vi en rigtig god tur, omend der var lidt for kort tid i Mendoza, så til jer derhjemme, der skulle få lyst til at kigge forbi byen engang, så sæt gerne et par ekstra dage af. Der er meget at se, mange restauranter og bodegaer, i det hele taget steder, hvor man kan hygge sig om aftenen.
Bilturen hjem var lidt mere behagelig og gik meget nemmere end turen derop, da vi kørte tidligt mandag morgen. Da vi allesammen var andre forpligtet af arbejde eller studie var det bare ikke mere tid end en lang weekend. Det var helligdag i mandags, så derfor havde kun den weekend til at gøre det. Selvom jeg på mit hostel i Buenos Aires mødes mange backpackere, der til tider godt kan have det svært ved at forstå, at jeg ikke rejser rundt ligesom dem, så er det nu meget rart at have en hverdag og en rutine hernede og holde weekend, som alle andre gør.
De sidste to dage har vi haft 20-25 grader, så jeg må sige, at Buenos Aires vokser på mig, hehe. Synes allerede, at det er for kort tid kun at have 6 uger tilbage.

Jeg håber alle har det godt derhjemme. Hold øje med mine næste to indlæg, der kommer til at handle om intet mindre end tøj og mad!! Specielt tøj-delen bliver I glade for, jeg griner hver gang jeg går ud om aftenen i weekenden! Og så siger jeg ikke mere end det. Cliff hanger!

Besoooooos <3


onsdag den 15. august 2012

Arbejd, arbejd!

                                                     *****BREAKING NEWS*****
Hvis I gerne vil have en lille påmindelse, når jeg opdaterer min blog, så kan I abonnere på den via email ved at tilføje jeres emailadresse ude i højre side. Smart, hva? :)

Det frivillige arbejde
                                                                                          Sightseeing og dagligdag
Fra nederste venstre hjørne og hesteskoen rundt: La Casa Rosada om
aftenen (i midten ses det om dagen), brugskunst, min seng/tørrestativ,
indisk band, mit busstop i s/h - jeg er altid med 64'eren,el obelisco fra
Av. 9 de Julio og sidst menikke mindst El Congreso
Nu er jeg så kommet rimelig godt igang med mit frivillige arbejde. Umiddelbart er det en ret stor udfordring og jeg synes det er svært at skulle smalltalke plus arbejde seriøst med nogle andre mennesker, når vi allesammen ved, at det er begrænset hvor længe jeg er her og at det altsammen selvfølgelig skal foregå på spansk. Jeg slår meget hurtigt fra, når de snakker med hinanden. Denne del af min rejse har selvfølgelig hele tiden været tiltænkt udviklingen af mit spanske sprog og der er da heldigvis masser af mulighed for forbedring! Det argentinske sprog er ret meget anderledes end hvad jeg er vant til og jeg må nok indrømme, at jeg til tider har svært ved at forstå det ude i byen, når man snakker med vaskeægte 'porteños', som folket fra Buenos Aires bliver kaldt. Jeg kan kun forestille mig, at det er tusind gange værre ude i provinsen. 

For at fortælle lidt mere specifikt om mit arbejde, så foregår det på et community center i La Boca, som hedder los Pibes. Her bruger jeg cirka 16 timer om ugen i selskab med Roxana og Claudia, som hver dag kl. 17 (kl. 22 dansk tid) laver et radioprogram, der hedder "Rompe el cerco". Den danske oversættelse er noget i retning af at "nedbryde muren", altså er idéen med programmet at opdatere lytterne om dagens nyheder og informere om, hvad der foregår af forskellige aktiviteter i Buenos Aires med et ekstra fokus på La Boca, selvfølgelig. Udover værterne er der også Patricia og Johan, som i højere grad udgør produktionsteamet og hjælper til med at planlægge og koordinere de ting, som foregår i programmet hver dag.
Det kan være jeg en af dagene også skal være med i selve programmet, hvilket jeg synes er en liiiidt grænseoverskridende tanke. Dog arbejder jeg til at starte med at gøre mig klog på, hvordan man kan skabe en gratis webside/blog til radioprogrammet, hvor lytterne kan gå ind og finde mere information om nyheder og events, som de nævner i udsendelsen. Hvis I vil følge med i processen, så er der her et link til siden: http://rompeelcerco.weebly.com. Siden er rigtig meget under opbygning og jeg har aldrig lavet noget lignende før, så hvis der er nogle eksperter derude, så kan jeg snildt få brug for alle de råd, jeg kan få :)
Det er uden tvivl en sjov udfordring - jeg håber bare det ender med, at det er en side, de kommer til at bruge i fremtiden og gider at holde opdateret. Selv synes jeg det er lidt tricky, så jeg kan også godt forstå, hvis de kommer til at synes det er lidt uoverskueligt. Vi får se...

                                              Jeg er i gode hænder, selv når det er weekend
Hollandske Lucas i ternet skjorte i toppen plus hans brasilienske roomie i
hvid t-shirt i bunden. Tyske Nina genkender i muligvis fra første indlæg.
Og så er det Tania, hendes ecuadorianske roomie Chiri/Javier og jeg i midten.

Hvad bringer weekenden
I den kommende weekend har Tania fri mandag med, da det er helligdag, så vi har snakket om at leje en bil og køre til Mendoza, som ligger relativt tæt på Chiles grænse i nordvest Argentina. I Mendoza skulle de have noget fantastisk kød og vin, så jeg regner med vi skal mæske os i alt muligt lækkert, når vi kommer dertil. Vi vil meget gerne fylde bilen op med folk, så Tania har spurgt praktikanten på den schweiziske ambassade om at tage med. Og jeg har overbevidst en hollænder, Lucas, som overnattede på mit dormitorio (værelse) et par nætter, om at han skal tage med. Alt i alt tror jeg det kunne gå hen og blive en legendarisk roadtrip i Argentina. Jeg glæder mig i hvert fald!

Jeg håber I har det godt derhjemme og nyder solen for mig! Hernede regner det og er overskyet konstant. I går storregnede det og lynede og bragede ret voldsomt udenfor. Man kunne spørge sig selv om, hvorfor jeg tog til argentinsk vinter.....selvom indtil videre skal jeg nok ikke klage!

Un beso a todos,

Signe



mandag den 6. august 2012

Ankomsten

På min 4 måneders rejse i Amerika har jeg besluttet at lave en blog, så I kan følge med i, hvad jeg laver, fra Danmark. Det er min måde at give jer noget, I kan lave, når vejret udenfor sutter og I bare surfer lidt rundt på nettet, nu hvor jeg ikke er der til at underholde jer med min fantastiske personlighed. I behøver ikke takke mig - de nada!

Flyveturen herned var noget af det længste, jeg har oplevet og noget af det mest mættende. Lufthansa kaster snacks, drikkelse og mad efter dig nonstop - jeg vil varmt anbefale deres luftfartsselskab. De kan deres kram!
Efter landing tog jeg bussen ind til byen, hvilket var inkl. i mit ophold i Buenos Aires. Det var en vældig interessant oplevelse, da mit spanskniveau varierer meget efter hvor vågen jeg er og efter 16 timers flyrejse fungerede mit hoved altså ikke suuupergodt. Anyways, jeg kom godt frem, alt gik som smurt og jeg har stadig ikke oplevet problemer af nogen art. Mine år som spejder har langt om længe båret frugt, for jeg har været beredt!
På hostlet bor jeg på en sovesal sammen med 5 andre. Nogle kommer og går, men der er en tysk pige (Nina) og en engelsk pige (Daisy), som har boet på værelset ligeså længe som jeg, og vi har det faktisk overraskende hyggeligt på el dormitorio. Indtil videre er det lykkedes os alle at få et argentinsk nummer, vi har været ude og sightsee lidt og er i det hele taget godt igang med at danne os et førstehåndsindtryk af Buenos Aires. Byen minder mig i det hele taget ret meget om Spanien. Bygningerne er ikke helt ligeså velholdte, men ved første øjekast føles det altså ikke som om jeg er på det sydamerianske kontinent.
I fredags tog jeg til fest hos min veninde fra mit studie's nærmeste leder på den danske ambassade. For jer der ikke ved det, hedder hun Tania og er en af to ambassadepraktikanter indtil februar måned. Jeg kommer til at nævne hende en del de næste par måneder, så I kan ligeså lære hende at kende. Det var en rigtig hyggelig fest, for en kort stund var vi overtal af danskere indtil samlingen af mennesker lidt efter lidt bestod af folk fra flere forskellige steder i Sydamerika. Det hele foregik på spansk, men det gik egentlig fint nok lige indtil de begyndte at snakke om de ord, som er forskellige fra land til land her i Sydamerika. Der stod jeg af. Dog kunne jeg nok have bidraget med lidt spanske gloser, som de ikke er vant til. Efter kun 5 dage er der allerede flere, der har bemærket, at jeg lyder spansk, når jeg snakker castellano, hvilket er ret sjovt, da det selvfølgelig ikke er noget, jeg har oplevet før, når jeg har snakket med spaniere.

Lørdag tog jeg i byen med pigerne og en hollandsk fyr fra værelset. Efter at have vandret rundt i bydelen Palermo tog vi os endelig sammen til at spørge nogen på gaden om et godt sted og fandt frem til Plaza Serrano, som er en lille rundkørsel, der er omgivet af barer. Vi gik rundt lidt forskellige steder og tog derefter en taxa hjem. Da ingen af os har været her før er vi allesammen lidt usikre på, hvor sikker man skal føle sig på gaderne. Det lader til, at det er lidt af en business at stjæle folks tasker i nattens mulm og mørke, men jeg sørger for ikke at færdes alene - I'm safe ;)
De gange, jeg har besøgt Tania, har jeg desuden også taget en taxa hjem, når det er blevet for sent. Det er nu meget godt at have en hernede, som allerede ved de mest essentielle ting og kan fortælle mig om det på dansk. Derudover lader det til, at busserne ellers kører hele tiden og de er nemme at hitte ud af.
I går, søndag, mødtes Nina og jeg med Tania for at tjekke et marked ud, som er åbent hver søndag på gaden Defensa, som begynder ret tæt på hostlet og går ned igennem området "San Telmo". Det passer nogenlunde med, at markedet ender hvor Tania bor på Avenida Caseros, så det var ret fint. Der skal jeg helt sikkert tilbage og købe souvenirs (=smykker og klæder).

Om 3 timer skal jeg mødes med min koordinator på mit frivillige arbejde for at forventningsafstemme og i det hele taget blive lidt klogere på, hvad jeg skal lave hernede de næste to måneder - så det er ret spændende!!!

Her er lidt billeder fra mine første dage i Sydamerika og el capital de Argentina (plus et enkelt billede af tre generationer Frost):


Mormor, mor og datter

La bandera argentina

Solopgang over Argentina, udsigt fra sæde 55B

Utrolig mur

Nina og Tania

Tania og jeg på 'La feria' (marked)