tirsdag den 23. oktober 2012

New York, New York

Så fik jeg langt om længe sat mig ned for at skrive lidt mere på bloggen. Det er allerede over en uge siden, at jeg sammen med Emma, hendes søster Molly, deres mor Trine og Trines veninde Marianne powershoppede lidt for voldsomt. Emma har været sød at tage meget af mit tøj med hjem til Danmark i New York, hvilket er meget heldigt for der blev åbenbart plads til en hel del mere i min kuffert. Min konto fylder dog ikke ligeså meget, som den gjorde engang. New York bliver hurtigt dyrt, når man er ude hele dagen, drikker Starbucks kaffe mindst én gang om dagen (helst to) og man også lige skal have en cupcake fra Magnolias Bakery eller Georgetown, hvor sidstnævnte nok vandt prisen for bedste cupcake, mmmm. Men ak og ve, hvor tit er man lige i New York?! Penge skal jo også bruges på et eller andet.
De første par dage, mens de andre gik amok i shopping, mødtes jeg med min veninde Alessia, som jeg hurtigt nævnte ved min ankomst. Vi var på sightseeing og fik set en hel del sammen. Flatiron building, empire state kan man jo nærmest se over det hele, the highline som er en gammel jernbane, der nu er en gangsti på vestsiden af Manhattan og så lykkedes det os at finde en restaurant i Chinatown, som vi hurtigt blev enige om, havde de bedste dumplings (med and og rejer) vi nogensinde har fået.
New York var godt nok lidt af et skift fra Buenos Aires. Jeg har det faktisk lidt dårligt med at indrømme det, men jeg har savnet livet på den nordlige halvkugle. Vi har det ret godt i 'den vestlige verden' og det er nok en af de ting, jeg savnede mest i Buenos Aires, da jeg ofte følte mig usikker om aftenen i gaderne eller man blev træt af at høre om folk, der fik stjålet sine ting i bus, metro og på barer. Jeg kan mærke, at jeg har fået det godt ind i blodet at vogte min taske med livet på alle tidspunkter af døgnet. Men nok om det! Jeg er i hvert fald glad for at være 'heroppe' nordpå igen, selvom tidsforskellen til Danmark nu er 9 timer. Det er ret skørt, jeg kan ikke helt få det ind i blodet, at I er på vej i seng derhjemme, når det er frokosttid her og dagen nærmest lige er begyndt.
Jeg håber mine billeder her kan give jer en lille fornemmelse af min tur i storbyen over alle storbyer, som sagt: Det er bestemt ikke sidste gang jeg har sat mine ben i den by. 8 dage var jo slet ikke nok til at nå alting alligevel. Museerne venter, selvom jeg egentlig gerne ville have været på Guggenheim, MoMA og 'the Met' - men det er nærmest nok til 8 dage bare i sig selv. Det bliver næste gang!

Fra venstre: Emma, Trine (mor), Marianne (mors veninde) og Molly
THE Apple store

Alessia og de bedste dumplings i verden

Need I say more? - Times Square!
The big...pear?
Flatiron building og mig, der reklamerer for mit community centret i Buenos Aires
The highline
The highline
Alessia på..the highline, stadig. Det var en ret god gåtur
En lille bid af Danmark i NYC, tæt på ground zero
Vi boede ret tæt på Guggenheim museet, så vi smuttede lige forbi og kiggede på bygningen
Emma, Molly og mig (fotografen) i Central Park
Gynger i Central Park
Central Park
Vi er stadig i Central Park. Den er jo kæmpe! Men også en vigtig grøn oase på Manhattan
Emma på Times Square - der kom vi forbi en del for at tage billeder om aftenen
Staten Island Færgen, som er gratis og sejler forbi Statue of Liberty
Statue of Liberty - meget mindre end man skulle tro
Manhattan
På vej over Brooklyn Bridge
Brooklyn Bridge
CUPCAKES!
Resultatet er flere timers shopping
En valg-cupcake og en chokoladecupcake, mmmm...
Manhattan fra Empire State Building. Det var en meget dyr og langsommelig fornøjelse at komme derop,
men vi havde det nu ret skægt med det alligevel.
Empire State Building, hvis nogen i tvivl.

New York, New York - I'll be back

søndag den 7. oktober 2012

Du ved, du har været i Buenos Aires/Argentina, når....

... ordene "che", "boludo" og "viste" befinder sig i næsten alle sætninger og du føler dig fristet til at gøre brug af ordene selv.

... der er en "mate"-indstilling på din elkedel til at varme vandet til den præcis rigtige temperatur er opnået til frembringelse af vidunderdrikken, der mest af alt er en ekstremt stærkt-brygget te. Det er vel lidt sydamerikanernes kaffeerstatning, for der er satme krudt i urterne!

... du har danset tango med en af dine europæiske venner på La Catedral

... tykkelsen på laget af ost på en pizza er ligeså tyk, som din egen finger, og du nyder det!

... det virker som en helt naturlig del af livet at spise choripan til frokost. Choripan er en grillpølse lagt på brød og så kan du selv tilføje chimichurri, som hovedsageligt består af hvidløg, oregano, olivenolie, vineddike og selvfølgelig persille.

... du får dine byttepenge i karameller, fordi de ikke lige har nogle småmønter i kassen

... der står "Speed" på menukortet i alle barer, du kommer rundt til


Jeg har nu sagt farvel til Buenos Aires efter en fantastisk sidste aften med mine gode venner dernede. I vil blive savnet meget!
Jeg er draget videre nordpå mod andre himmelstrøg. Jeg ankom i går morges til Newark airport og befinder mig pt i NEW YORK CITY! Det er det vildeste. En anden ting, der er meget vildt er, at jeg i går fandt ud af, at en veninde fra England også er her. Vi mødte hinanden, da jeg var på udveksling i Madrid. Ingen af os vidste, at den anden var her, tak til facebook for at sikre, at vi ikke tager herfra uden at have set hinanden. Status efter en enkelt dag i The Big Apple er altså, at utrolige ting sker her! Jeg har besluttet, at jeg er nødt til at bo her på et tidspunkt i mit liv. Bare lige en lille smule.

Der kommer flere updates engang i næste uge, når jeg flyver videre til Oregon for at besøge en amerikansk ven, Drew. Og så må vi se, hvad der skal ske derfra. Men men men, USA i 2 måneder - I'm ready for ya!

Knus

tirsdag den 2. oktober 2012

Uruguay y Las Cataratas de Iguazú

Hej alle!

Så blev der endelig lidt tid at opdatere bloggen. Det bliver et kompakt indlæg, da der er sket meget over den sidste halvanden uge. På den tid har jeg nået at besøge hele tre lande, så du kan nok forstå, at der har været rigeligt at se til.

Lad mig starte med Uruguay. Vi var 5 glade rejsende, der tog afsted meget tidligt om morgenen lørdag d. 22. september for at sejle til Colonia lige på den anden side af Río de la plata. Jesus, klokken var 8, der vi forlod argentinsk land. Fra Colonia tog vi en bus for at starte vores rejse i Montevideo. Da vi alle sammen var rimelig smadrede og generelt havde en meget afslappet holdning til at finde et hostel inden afrejse, kom vi ikke rigtig ud at se byen før klokken 16 om eftermiddagen. Men lidt rundt kom vi da. Vi smuttede ned forbi ramblaen og nød de sidste timers sol der, mens vi drak kaffe og kiggede ud på det "flotte" brune vand i Río de la plata. Flodvandet har ikke meget at gøre med sit navn i mine øjnene. Det er noget meget grumset og brunt vand, slet ikke sølvagtigt på nogen måde, men nok om det.
Lørdag kiggede vi også forbi et gammelt fængsel, som de havde omdannet til et shoppingcenter. Det var meget fancy og jeg tror rimelig meget, man kunne få alt. Vi købte ikke rigtig noget, personligt er jeg selv ret bekymret for, at jeg kommer til at have overvægt i kufferten på fredag. Not good :S
Søndag ventede vi længe på at få at vide, at der alligevel ikke var morgenmad på hostlet - det var et lidt skørt sted, vi havde fundet og et lod lidt til, at vi var de eneste gæster. Det er selvfølgelig også udenfor sæson lige nu. Derefter gik vi ned på et søndagsmarked, hvor man virkelig også kunne få alt. De gør det nu ret godt hernede i Sydamerika med deres 'ferias'. Det er ret hyggeligt! Efter markedet lykkedes det os at finde noget rigtig uruguaysk mad, som var et væld af pomfritter med flere forskellige lag proteiner = bøf med skinke, ost og æg. Chivito er navnet på denne herlighed.
Herefter tog vi endnu et smut på stranden for at nyde lidt mere sol inden vi tog tilbage til Colonia. Efter en god lang bustur, hvor der gik lidt hønsegård i Tania og jeg, kom vi da endelig frem og havde lært af vores fejl fra dagen før, så hostlet havde vi sørget for var på plads inden da. Colonia var meget stille og roligt, jeg nåede ikke at se så meget der, da jeg tog lidt tidligere hjem mandag end de andre. Det var i grunden en ret kort, men god tur til Uruguay og vigtigst af alt - vi tog dollars med tilbage! De giver en god pris på dollars på det sorte marked i Argentina, så det skal udnyttes. Desuden tænkte jeg, at det var godt at have rede penge til USA.

La plaza de independencia, Montevideo, Uruguay


Chivito

Embarcaciónes en Colonia, Uruguay



Nok om Uruguay, videre til Iguazú! I torsdags tog Marie, en anden dansk frivillig, og jeg afsted med bussen. Det var overraskende hvor hurtigt 18 timer i bus alligevel går, når man sover det meste af vejen, hehe. Det var skønt! Ikke det mest behagelige, men efter at være vant til at blive vækket af fulde folk på hostlet hver nat, så var jeg overraskende udhvilet og klar til vandfaldene fredag dag. Vi fandt vores hostel, smed vores ting og smuttede afsted til Brasilien. Vandfaldene er jo helt fantastiske, så jeg vil prøve at lade billederne tale for sig selv. Som en sjov detalje kan jeg fortælle, at jeg mere eller mindre blev angrebet af et vaskebjørnlignende dyr i Brasilien. Det er ikke for sjov, at man ikke skal fodre dyrene. De er jo onde, når de leder efter mad. Et af bæsterne prøvede at nuppe mine medialunas (croissanter), som jeg synes jeg havde været smart at medbringe i en plastikpose som en eftermiddagssnack. Not good. Plastikposer er no-go. De ved, der tit er mad i dem!
Lørdag og søndag blev tilbragt på Argentina-siden af vandfaldene. Lørdag med regn, kold men fed oplevelse! Der var ikke så mange, der havde vovet sig ud i regnen, så Marie og jeg var praktisk talt alene med de brusende vandfald og naturen omkring os de første par timer i nationalparken. Det var faktisk ret sjovt. Søndag havde vi mere held med vejret og smuttede op til toppen af "La garganta del Diablo" - Djævlens hals, som er der hvor vandfaldene er vildest og voldsomst. Fantastisk! Desuden kommer der et væld af sommerfugle frem, når solen skinner. Det var utroligt! Alle, der har mulighed for at tage til Iguazú bør gøre det. Jeg er meget fascineret af naturens gøren efter vi har været der. I går, mandag, kom vi så hjem og jeg drog direkte på arbejde derefter. Det er et pakket program her de sidste par dage, det ville være synd at sige, at jeg ligger på den lade side hernede.






La Garganta del Diablo

Las tres fronteras: Argentina, Brasilien og Paraguay







Selvom jeg elsker Buenos Aires og det er hårdt at sige farvel til alle de skønne mennesker jeg har mødt på min vej hernede, så er jeg også klar til at smutte videre til New York. Klar til at mødes med min gode bachelor-veninde Emma og bo et sted, hvor jeg kan føle mig lidt mere hjemme. Vi har lejet en lejlighed på Upper East Side tæt på Central Park. Og jeg glæder mig!

Jeg håber I har det skønt derhjemme! Un beso fuerte xxxx